OM MICHAEL

BOOK IDAG: 20 92 70 03 magi@trylle-michael.dk

 

Tryllekunstner Michael Frederiksen optræder i hele Danmark og i udlandet i forbindelse med events, messer og udstillinger. Han bor på Islands Brygge med hans familie, men flyver gerne udenlands på messe eller kører til Jylland og laver shows.

Tak for et virkelig godt show. Du fik virkelig bygget en god stemning op i vores stue og alle blev fanget og revet med af dit trylleri og gode humør. Og lige når vi troede vi havde færden af hvordan du gør…….ja så havde vi det slet ikke alligevel. Vi vil helt sikkert anbefale dig til andre!! Hav en dejlig dag.

– Helle og Søren

Michael har tryllet i mere end 20 år og har prøvet lidt af hvert:

3 dage om måneden tryller Michael for børn i alle aldre på alle børneafdelinger på Riget samt Hillerød, Nordsjællands Hospital. Michael var selv med til indsamlingshowet for Kids Aid, en novemberaften på Hilton. Denne ene aften blev overskuddet 508.000 dkr. som går til trylleri på landets største børneafdelinger hver måned i 2 år. Michael lærer også børnene et trick, som han selv sponserer, og således forlænges barnets glæde ved besøg af tryllekunstneren.

Michael støtter ofte Børnecancerfonden og Red Barnet med shows i forbindelse med indsamlinger. Michael tryller i Røde Kors’ klubber for flygtninge i forbindelse med julearrangementer år efter år.

Michael Frederiksen er ofte benyttet af firmaer på messer til at tiltrække nye kundeemner. Michaels kunder er f.eks. VOLVO, AGA, NEOTERM, EVENTBYEN, ENVAC og SCANDIC.

Michael er gæstelærer og gæsteartist tilknyttet Cirkus Museet i Hvidovre, samt erhvervsskolen Sputnik på Nørrebro.

Michael underviser både tryllekunstnere og almindelige mennesker som gerne vil lære nogle “icebreakers” til møde og fest. Trylleworkshoppen foregår som teambuilding i firmaregi eller som workshop for børn og unge på institutioner, biblioteker eller på Cirkusmuseet i Hvidovre.

Michaels nye foredrag “Hold hjernen skarp” er for unge såvel som ældre. Foredraget er en kombination af fortælling, show og workshop, hvor deltagerne får nogle ideer og redskaber til at træne hjernen og motorikken.

I film, TV-serier og reklamefilm, kan man ofte opleve ham som skuespiller (i DK, Sverige og Schweiz) eller Michaels hænder som håndmodel for bl.a. Nets (Dankortet) og Kelloggs.

I 2006 og 2007 vandt han 1. pris i Close-up Magic i Magisk Cirkel Danmark.

I 2008 blev han nr. 3 ved de Nordiske Mesterskaber i Oslo i kategorien Close-up Magic.

I mere end 10 år, arrangerede Michel åben scene i Kulturhuset Islands Brygge, hvor alle artister kunne teste deres ideer på scenen.

Michael er underholdende på både dansk og engelsk. Ingredienserne er selvironi og fingersnilde. Lige dele humor og trylleri.

_DSC7250

Michael har udgivet 15 forskellige undervisnings DVD’er om trylleri, jonglering og diabolo. De har solgt i 10.000 eks. i Danmark og kan lånes på landets biblioteker eller bestilles på Shopmagic Michaels 352 sider store bog om showbiz, der udkom december 2015, kan købes her: http://shopmagic.dk/?s=show eller som e-bog på Amazon, Bog & Ide, Arnold Busck, Saxo m.fl.